Brorfelde Observatorium
Danmarks naturvilde opdagelsescenter
Midt i det fredede nattemørke og det bakkede landskab syd for Holbæk ligger Brorfelde Observatorium – Danmarks største observatorium og et unikt center for oplevelser og nysgerrighed. Her kan man gå på opdagelse i alt fra Jordens indre til Mælkevejen og opleve naturvidenskaben helt tæt på.
Brorfelde blev i 1953 udvalgt som observationssted af observator Kjeld Gyldenkerne, der ledte efter de rette betingelser for stjernekiggeri – langt fra byens lys og støv. Det højtliggende og afsides område blev hjemsted for en række forskere, som har studeret nattehimlen herfra i over 40 år.
I dag inviterer Brorfelde Observatorium både børn og voksne til at blive opslugt af videnskaben og naturen. Med en utraditionel og sanselig formidling skabes oplevelser, der engagerer og inspirerer inden for astronomi, teknik, geologi og natur. Her er plads til undren, eksperimenter og til at stille store spørgsmål – både i dagslys og i mørke.
Brorfelde er ikke kun et historisk forskningssted, men også et levende opdagelsescenter, hvor fascination og læring går hånd i hånd – omgivet af noget af Danmarks smukkeste landskab.
Læs mere på: observatoriet.dk