Vores medlemmer

Holbæk Art

Holbæk Art

Samtidskunst midt i hverdagen

Holbæk Art bringer samtidskunsten ud i byens rum – til glæde, undren og refleksion for alle.

Siden 2014 har Holbæk Art forvandlet byens gavle til kunstværker i stor skala, skabt af både danske og internationale kunstnere. Med 37 permanente værker i det offentlige rum tilbyder foreningen en frit tilgængelig kunstsamling af høj kvalitet – midt i borgernes hverdag.

Holbæk Art drives af en frivillig forening med en klar mission: at styrke den kunstneriske dannelse og skabe dialog gennem kurateret samtidskunst. Gennem samarbejder med kulturinstitutioner, erhvervsliv og borgere er Holbæk Art med til at forme et byrum, hvor kunst bliver en naturlig del af livet og samtalen.

Læs mere på: holbaekart.dk