Holbæk Byforum
Samarbejde for en levende og attraktiv bymidte
Holbæk Byforum er et partnerskab mellem Holbæk Kommune, detailhandlen, serviceerhverv, Holbæk Erhvervsforum, Sjællandske Medier og byens ejendomsejere. Sammen arbejder de for at skabe en levende bymidte, hvor besøgende, borgere og potentielle tilflyttere får gode oplevelser med hjem.
Byforums arbejde rækker langt ud over handel – her skabes helhedsoplevelser med kunst og kultur, grønne byrum, hyggelige caféer, blomsterkummer, events og byliv med stemning og kvalitet. Initiativerne udspringer af samarbejde – og netop fællesskabet er Byforums største styrke.
Målet er klart: Holbæk skal være Vestsjællands førende handelsby – et aktivt og inspirerende centrum til glæde for hele kommunen og regionen.
Læs mere på: holbaekbyforum.dk