Vores medlemmer

Teatergården

Teatergården

Teater, hygge og leg for hele familien.

Teatergården er en lokal kulturperle i Holbæk, hvor store og små mødes om teater, leg og fællesskab – året rundt og i al slags vejr. I de charmerende omgivelser, der emmer af “gamle dage”, præsenteres små teaterforestillinger, kreative værksteder og aktiviteter for både skoler, institutioner, foreninger og private gæster.

I centrum står de elskelige gårdvæsner Skidt og Pyt, som optræder i tre forskellige forestillinger. Publikum møder dem i et humoristisk og genkendeligt univers med børn, forældre, kokkepigen Helena og staldkarlen Keld – og der er altid noget nyt at opleve, også i juletiden, hvor juleforestillingen tager over.

Forestillingerne opføres i den gamle lade, hvor der også arrangeres foredrag, dramaleg og hatteværksteder. Indendørs cafélokaler og en hyggelig gårdhave med gammeldags legeplads og kæpheste skaber rammerne for leg og samvær.

Med plads til omkring 34 gæster og fokus på ro, hygge og nærvær er Teatergården et ideelt sted for oplevelser på tværs af generationer.

Læs mere på: teatergaarden.dk